»National identitet« er såkaldt kernestof i historiefaget i
gymnasiet, altså noget alle elever skal have kendskab til.
Tilsyneladende har
ministeriet dog afsluttet den historiske diskussion om, hvornår »national
identitet« opstod, for i bekendtgørelsen er emnet lagt under perioden
»1776-1914«. Det er da også påfaldende, hvor entydige mange af lærebøgerne er: Enten
formidler de ukritisk den påstand, at national identitet (og dermed også dansk
identitet) er et moderne fænomen
opstået efter Den franske Revolution, eller også understøtter de indirekte påstanden
ved at lade være med at omtale national identitet, før det bliver »relevant« i kapitlerne om 1800-tallet. Der er kun
få eksempler på, at national identitet nævnes i forbindelse med før-moderne
tid.
Men så enkel er historien nu ikke – så langtfra. Her kunne der nok være
brug for lidt mere af den færdighed, som eleverne ifølge ministeriets
vejledning også skal opøves i, nemlig at kunne »underbygge« forskellige
synspunkter, påstande og udsagn samt »falsificere« opstillede hypoteser.
![]() |
Tegning af Gert Ejton, som ledsagede kronikken 'En gammel identitet' i Fyens Stiftstidende 31/7 '15. |