søndag den 3. januar 2016

En juledans og dens rødder

I en tidligere optegnelse nævnte jeg den gamle sang »Nu har vi jul igen«, der skulle være kendt allerede i 1700-tallets julestuer. Det er en oplysning, der går igen flere steder – men det er egentlig lidt uklart, hvorfra den stammer. Den nævnes på side 96 i Iørn Piøs store Bogen om julen; men der angives ingen kilde.

I en fin lille artikel i Hjemstavnsliv nr. 12 fra 2001, gør Kjeld Nørgaard rede for sangens og melodiens historie. Den kan man jo læse, så her skal ikke andet end opsamles: Ser vi bort fra den kilde, Iørn Piø må have kendt, som omtaler sangen allerede i 1700-tallet, så er sangen første gang omtalt i Danmark i 1877 i Børnenes Blad nr. 6. Der er melodien er ikke nævnt udtrykkeligt, så den forudsættes kendt, og det gør sangen egentlig også, for det siges, at »den hører med ved ethvert vel ordnet Juletræ«. Melodien er i Danmark først nedtegnet og udgivet i 1931 i bogen Danmarks Sanglege, hvilket naturligvis ikke betyder, at den først skulle være opstået så sent. Her er det nævnt, at verset om »Det er ikke sandt« osv. er kendt fra Bornholm – og altså dengang endnu ikke vidt udbredt.

Både sang og melodi er dog kendt fra Sverige i ældre kilder, og i flere danske kilder fremgår det, at sangen er kommet derfra, hvilket altså virker ganske sandsynligt. I Sverige kendes teksten fra 1856, og melodien fra 1846; begge er dog ældre end det.

Piø påpeger, at sangen ikke kan være ældre end 1600-tallet pga. melodien, som er en svensk polka. Kjeld Nørgaard oplyser dog i sin artikel i Hjemstavnsliv, at melodien første gang optræder i den berømte italienske violinist Giuseppe Tartinis koncert for violin og orkester i G-dur, som havde premiere i Prag i 1724.
Giuseppe Tartini fødtes i Venetien i 1692 og døde i 1770. Han var komponist og blændende violinist. Han opholdt sig i Prag fra 1723 til 1726, og her uropførtes hans koncert i G-dur for violin og orkester. I sidste del, prestoen, møder vi første gang melodien til "Nu er det jul igen" - selvom den den ikke på det tidspunkt havde noget med jul at gøre. Hør med her på "youtube", hvor en venlig sjæl har lagt musikken ud.

Men betyder det, at Tartini har komponeret stykket? Har han selv skrevet det lille polkaagtige tema, der er lagt ind i prestoen sidst i koncerten? Eller kan det tænkes, at han, som så mange andre komponister, har lagt et stykke kendt folkemusik ind i et af sine værker og lavet variationer over det? I hvert fald er man, når man hører prestoen i Tartinis værk, ikke i tvivl om, at man her har melodien i dens ældst kendte form. Det er i sig selv ganske morsomt.

I øvrigt: Der er vel ingen umiddelbar grund til at tro, at Piø tager fejl, når han nævner, at julesangen og julelegen »Nu har vi jul igen« er kendt fra 1700-tallets julestuer, men indtil en eller anden genopdager hans kilde, må vi altså sige, at den ældste dokumentation for sangen i Danmark er fra 1877 – hvor der dog er tale om en gammelkendt sang og melodi.