14 oktober, 2016

Normannerne og slaget ved Hastings

I dag er det 950 år siden, slaget ved Hastings i England fandt sted, og dermed 950 år siden vikingetiden – efter den klassiske inddeling – ophørte. Selvom den slags skel naturligvis er kunstige, er der ikke tvivl om, at slaget og normannernes sejr over de angel-saxiske styrker udgør et afgørende skel både i engelsk og i nordisk historie. I engelsk historie, fordi den gamle angel-saxiske kultur herefter oplevede en nedgang, englænderne blev herefter behersket af et fremmed folk, der i omkring to hundrede år vedblev at tale et fremmedsprog, nemlig fransk, som først derefter smeltede sammen med det angel-saxiske til det engelske blandingssprog, vi kender i dag. I nordisk historie, fordi det stærke nordiske præg på England forsvandt, og fordi der efter normannernes sejr ikke længere fandt vellykkede nordiske erobringer af England sted.

Normannerne anførtes af hertug Vilhelm af Normandiet, i samtiden kaldet Vilhelm Bastarden og af eftertiden kaldet Vilhelm Erobreren.

Den mest kendte fremstilling af slaget ved Hastings (som dengang blev kaldt slaget ved Senlac) er nok den broderede fremstilling, der ses på Bayeux-tapetet. Dette »tapet« eller vægtæppe er mere end 70 m langt og menes at være fremstillet ganske kort efter begivenhederne, omkring 1070. Det er utroligt velbevaret, og selvom fremstillingen tydeligt viser normannernes opfattelse af forløbet, er fremstillingen ikke ubrugelig som kilde. Blandt andet er mange detaljer som skibene, udrustningen, klædedragterne med videre meget naturtro og gengivet med mange enkeltheder.


Normannerne var efterkommere af de norske og især danske landnamsmænd, der havde slået sig ned, efter at den nordiske høvding Rollo havde fået området som len af den franske konge i 911 (om han var dansk eller norsk er stærkt omdiskuteret, men det vil vi ganske enkelt lade ligge i denne omgang). Han, hans mænd og de øvrige nordboer, der efterfølgende slog sig ned, var jo mænd fra nord, normanner, og det var herefter området fik sit navn, Normandiet. Hertugdømmet blev meget vel styret og blev af gavn et næsten selvstændigt rige, selvom det selvfølgelig af navn hørte under Frankrig.

Men normannerne – vel især høvdingene til at begynde med – måtte tilpasse sig de franske omgivelser. Som franske hertuger og adelsmænd måtte de lære sig fransk, og størstedelen af befolkningen udgjordes desuden af de oprindelige fransktalende indbyggere. Desuden giftede mange sig med franske kvinder. Alt dette betød, at normannerne i 1066 var blevet franske af sprog og kultur. Eller i hvert fald normannisk-franske, for naturligvis havde området sit eget særpræg herunder søfartskulturen og normannernes bevidsthed om at nedstamme fra danske erobrere. Men i England opfattedes de som franske.

Lad os se lidt på Bayeux-tapetet og nogle af dets fine detaljer. Da Vilhelm besluttede sig for at invadere England, måtte han lade en flåde bygge, og det ses, hvordan der blev fældet træer; man ser skibsbyggere i færd med at lave klinkbyggede skibe, hvilket tydeligt viser forbindelsen til Norden; det er tydeligvis »vikingeskibe«, der bygges.


En interessant detalje er her, hvorledes nogle af bådebyggerne har langt skæg, hvilket ingen i den normanniske overklasse ellers har i fremstillingen. Vi ved fra andre kilder, at normannerne i modsætning til indbyggerne i England, kunne kendes på, at de var glatragede. Og det ses også tydeligt flere steder på tapetet, hvordan mange af de engelske stormænd og krigere har overskæg. Til gengæld er de normanniske stormænd og krigere glatragede ikke bare på hage og kinder, men også i nakken. Der er altså tale om en helt særlig normannisk hårstil. En af de kilder, der beretter om disse etniske kendetegn, er den engelske Ælnoth, der kom til Danmark, blev præst i Odense og senere skrev om Knud den Helliges skæbne (jeg har behandlet Ælnoth og hans beskrivelse af folkeslag i min bog Danskhed i middelalderen).


Men hvem er så disse længskæggede skibsbyggere? Noget sikkert svar gives ikke, men mit eget gæt er, at de er nordiske normanner, der endnu ikke er blevet assimileret i den franske kultur. De nordiske bosættelser var stærkest ved Normandiets kyststrækninger, og der er ingen tvivl om, at nordboerne her fuldstændigt har domineret kystkulturen. Dette viser sig blandt andet ved, at den stærkeste danske, eller nordiske, påvirkning af Normandiet og Frankrig er ord, knyttet til skibe og søfart. På oldfransk havde man fx ordet esneque, som betegnelse for en båd; det er såmænd ordet snekke. Andre nordiske ord, der kendes i fransk, er tille (det samme ord som tilje på dansk, altså dæk), quille (køl), crique (hvilket er det oldnordiske ord kriki, der betyder »lille bugt«) med flere.

Man ved ikke, hvor længe der taltes dansk i Normandiet. Flere mener, at dansk var forsvundet omkr. år 1000, og sikkert er det, at det næppe har været kendt i den normanniske overklasse i 1066. Men det var ikke alle danske normanner, der tilhørte overklassen. Hvor længe har de rent nordiske »kolonier« ved kysten holdt ved deres gamle sprog? Vi ved det ikke, men de har antageligvis holdt ved deres sprog og nordiske særpræg i længere tid end overklassen. En del af dette særpræg var netop tilknytningen til skibsfart og skibsbygning, og det var åbenbart levende endnu i 1066. To af skibsbyggerne fremtræder altså temmelig atypisk for franskmænd og den normanniske overklasse, men til gengæld typisk for nordboerne, nemlig med skæg. Den kendsgerning, at dansk også har påvirket de franske dialekter i Normandiet (igen mest med udtryk knyttet til sø og skibe), tyder desuden på en vis sejglivethed, måske dog kun ved kysterne.

Det er naturligvis bare et gæt med de to skibsbyggere. Men man burde nok overveje, om Bayeux-tapetet her kunne være en kilde til den nordiske kultur i Normandiet.

Og så var der slaget: Det er jo slagets årsdag i dag. Vil jeg da slet ikke skrive om slaget? Nej – I kan selv tage et kig på Bayeux-tapetet på 'The Bayeux Tapestry: A Guide' (tekst på latin og engelsk). Eller endnu bedre: tag til Bayeux at se det; det er ret flot, og Normandiet er et dejligt land. Eller se denne film, hvor nogen dygtige animatorer har vækket tapetet til live (med engelsk tekst): Det viser det bedre end en genfortælling fra min side.

Se denne film, hvor Bayeux-tapetet kommer til live!