På den hvide hest red Danmarks konge, Christian X, igennem
æresporten, rejst ved den gamle voldsgrænse fra 1864, og ind i de engang tabte,
men nu genvundne sønderjyske landsdele. Klokken var tyve minutter over ni om
morgenen den 10. juli 1920. I en samtidig reportage, af Carl Dumreicher, hedder
det:
Nu var Kongen ved Æresporten. Han havde taget sin Chako af og hilste med smaa Nik til begge Sider. Man kunde se, hvor bevæget, han var. Nu var det, som holdt han Hesten an og saa tilvejrs mod Indskriften og Flagene ovenover, som rørte sig i Morgenvinden. Og nu – der er i dette Øjeblik fuldkommen stille omkring ham – er Kongen lige under Æresporten. En dæmpet Trommehvirvel – og Kong Christian den Tiende er redet over Grænsen ind i Sønderjylland. Et kort Kommandoraab – og nu rasler det af Geværer, der præsenteres, og Honnørmarschen smelder fra Trompeterne. I samme Nu slaar Hurraraab og Hyldesthilsener sammen om ham.
Se filmklippet hos Filmcentralen. |
Kun et kort øjeblik, men med så stor betydning. Et øjeblik,
hvor lange tiders længsler opfyldtes. Forfatteren Henrik Pontoppidan havde
forudgrebet stemningen med sit digt fra 1918: »Det lyder som et Eventyr, et Sagn
fra gamle Dage:/ en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage.« Og
det var vitterlig et øjeblik, hvor også en gammel spådom gik i opfyldelse.