Hellig Oluf, også kendt som Olav den Hellige, opnåede stor
folkelig yndest i Norden i middelalderen allerede fra dens begyndelse. Ja,
senere hen vandt denne yndest og dyrkelse endog frem i det nordlige Tyskland;
altså var der for en gangs skyld tale om en kulturel og religiøs påvirkning,
der gik fra nord til syd.
Denne norske helgenkonges folkelige yndest ses bl.a. af de
mange sagn, han optræder i. Det er for længst og ganske givet med rette blevet
bemærket, at han i disse folkelige sagn optræder som en slags erstatning for
Thor, hvilket nok er en del af forklaringen på den gunst han vandt. I så fald
må Olufs udbredelse og opkomsten af i hvert fald nogle af disse sagn gå langt
tilbage i tid.
Der er nogle særlige træk ved Oluf i disse sagn, der leder
tankerne hen på Thor. Først og fremmest havde Oluf rødt skæg, ligesom Thor. Det
er der naturligvis ikke noget sært i, men det bemærkelsesværdige er, hvorledes
dette kendetegn er blevet husket i den folkelige overlevering; det er altså
blevet tillagt betydning. Desuden optræder Oluf i sagnene som en kæmpe, ja,
nærmest en halvgud, mere end en konge, han være nok så hellig. Han kan med sit
prægtige skib »sejle« i luften – og gennem klipper og bjerge! Endvidere bærer
Oluf sin letgenkendelige »danske økse«, som man gerne kaldte den i vikingetiden;
altså en stridsøkse med langt skaft. Det er naturligvis ikke en hammer, men
minder måske lidt om. I hvert fald har Oluf, som Thor, sit eget særegne våben
med sig til hver en tid. Egentlig er denne langøkse Olufs marterredskab, altså
det redskab, der dræbte ham og dermed ophøjede ham til helgenes skare. Endelig,
og det er nok det afgørende træk, fremstår han som den store trolde- og
jættebetvinger, hvorved han er menneskenes værner mod vildmarkens truende
kræfter. Her har han slet og ret overtaget den rolle, Thor før spillede i
menigmands bevidsthed.
Sankt Oluf i en senmiddelalderlig dansk fremstilling, nærmere bestemt et kalkmaleri af Isefjordmesteren i Tuse kirke. Oluf ses med sit marterredskab, langøksen, og trædende et uhyre, hedenskabet, under fode. I folkesagnene har han med sit røde skæg og sin evige kamp mod troldtøj været en slags efterfølger til Thor. (Foto: Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk.) |