En
påskekælling, det er en heks, der huserer natten til skærtorsdag. Mange har nok
hørt, at heksene flyver til Bloksbjerg sankthansaften, mens andre ved, at de
også flyver afsted voldborgaften. Men tidligere fløj heksene altså også afsted
skærtorsdagsaften, i hvert fald på de østdanske øer – og i Skånelandene. Denne
skik deler de østdanske hekse i øvrigt med hele det svenske område, hvor det
ligefrem er blevet skik, at børnene går »påskkärring«, hvilket vil sige, at de udklædte
som hekse går rundt i nabolaget og ønsker god påske og belønnes med godteri.
![]() |
| Dette er vistnok det ældste kendte billede af en flyvende heks i Danmark. Det er et kalkmaleri fra domkirken i Slesvig, dateret til 1240-50 . (Foto: Alexander Voss. Billedet er lånt fra hjemmesiden til den evangelisk-lutherske menighed i Slesvig.) |
