Det er nu bogstaveligt talt år og dag siden, at
undertegnedes bog om Danskhed i middelalderen udkom på forlaget Munch & Lorenzen. Bogen er i det store
og hele blevet særdeles vel modtaget og har alle steder fået en saglig
behandling.
Danskhed i
middelalderen er således blevet anmeldt i Jyllands-Posten (hvor den tildeltes fire stjerne ud af seks mulige),
på ’historie-online’, i internettidsskriftet Replique, i Tidehverv, i
Grænseforeningens blad Grænsen og i
Historielærerforeningens fagblad Noter.
Desuden fik den en grundig omtale (der mindede om en anmeldelse) i en klumme af
cand.mag. Michael Böss i Kristeligt Dagblad, og endelig blev den omtalt i en klumme af cand.mag. Bo Bjørnvig i Weekendavisen.
Jeg vil i det følgende ikke undlade at viderebringe nogle af
de rosende ord, der er blevet skrevet om bogen, men jeg vil også nævne noget af
den kritik der har været – og forholde mig til den.
