»De piber, der
dengang vel blev anset for at være gået tabt i branden, holdt sig altså bedre
end alle andre samtidige piber, der velbeholdne nåede frem til tobaksnyderne,
hvilket jo egentlig er en morsom, ja nærmest opbyggelig, tanke.« Således skrev
jeg i en tidligere optegnelse om det forrygende fund af 1100 meget velbevarede
kridtpiber fra Oslos undergrund – og fortid.
Når jeg skrev
sådan, var det, fordi kridtpiben som sådan er blevet brugt som billede på
forkrænkelighed. Her tænkes ikke på anti-rygningskampagner fra EU, men derimod
på en bestemt tobaksarie af den tyske komponist Johann Sebastian Bach (1685-1750). Ja, det vil sige
en tobaksarie, der tillægges Bach,
for man ved strengt taget hverken, om tekst eller melodi er skrevet af ham. Men
arien findes i hans hustru Anna Magdalena Bachs nodebog og kaldes teknisk for »BWV
515a«. Det er i øvrigt et stykke, jeg tidligere har skrevet om i artiklen ’Farvel og tobak?’ (i internettidsskriftet Replique).
 |
| Johann Sebastian Bach (1685-1750) skrev måske, måske ikke, 'En tobaksrygers opbyggelige tanker', som under alle omstændigheder findes i nodebogen til hans hustru, Anna Magdalena Bach. |
I øvrigt er denne
tobaksarie også opbyggelig, selvom piben forbindes med den menneskelige forgængelighed.
Den hedder ’Erbauliche Gedanken eines
Tobakrauchers’ (»En tobaksrygers opbyggelige tanker«) og er nærmest et
stykke protestantisk kontemplation. (Den tyske tekst kan ses her; noderne her.)
