I oktober 1016 vandt Knud Svenssøn, senere kendt under
tilnavnet »den Store«, slaget ved Assandun i Essex. Det banede vejen for hans
herredømme over England, som blev grundlaget for det såkaldte Nordsøimperium bestående
af Danmark, England, Norge og Skotland – og muligvis mere til. Selvom Knud først
i januar 1017 blev kronet som konge over hele England, er 2016 naturligt nok
blevet en slags jubelår for »Canute the
Great« derovre vestpå.
 |
| Et udsnit af en illustration i den kirkelige mindebog Liber Vitae (Winchester), som viser Knud den Store (t.h.) med sin dronning, Emma (t.v.). Knud den Store, der levede fra omtrent 996 til 1035, bliver her kronet af en Herrens engel. Tegningen er noget så enestående som et samtidigt portræt af en dansk vikingetidskonge, idet Liber Vitae menes at være fra 1031. (Billedet er lånt fra Winchester katedrals hjemmeside.) |
Men var det et dansk styre, der grundlagdes? Eller er det
anakronistisk at tale om noget sådant? Det spørgsmål berørte Anders Lundt Hansen
i en artikel i Ideer – et tillæg til Weekendavisen (#53 2015) – der var en
slags oplæg til Knud den Store-året. I artiklen, der hed ’Kongen og den danske
elite’, skriver Lundt Hansen således:
»I Danmark er Knud den Stores tid blevet tolket som en
national sejr over nabolandene: „Engang du herre var i hele Norden, bød over
England – nu du kaldes svag“ skrev H. C.
Andersen. Men det var som engelsk konge, at Knud i 1019 sejlede over Nordsøen
for at gøre arvekrav gældende på Danmark«. Og det er jo sandt nok. Men bagefter
skriver Lundt Hansen dette: »Derfor er det anakronistisk at se på Knud den
Stores tid – og Middelalderen generelt – ud fra de nationalstater, der opstod i
1800-tallet. Frem for kampe mellem danskere, englændere, tyskere, svenskere og
så videre, forstår middelalderforskningen det i dag som magtkampe inden for de
europæiske samfunds krigereliter – på tværs af nutidens sprog- og
landegrænser.«
