En af de ting, der viser, at man i før-moderne tid, fx i
middelalderen, tænkte nationalt, eller etnisk om man vil, er den kendsgerning,
at der blandt et lands indbyggere skelnedes mellem hjemmehørende og fremmede; også
selvom disse fremmede i en eller anden forstand var blevet borgere og levede og
virkede i pågældende land. I min bog om Danskhed i middelalderen behandler jeg sådanne eksempler hos Saxo. Det drejer sig bl.a.
om en beskrivelse af Roskilde, hvoraf det fremgår, at der på Valdemar den
Stores tid netop skelnedes mellem byens danske indbyggere og de fremmede, som
var saxer:
»Det var også på det tidspunkt at byen Roskilde eksploderede i drab og mord mellem de to gilder borgerne var inddelt i, og alle udlændinge enten blev dræbt eller jaget ud af byen. Og for de lokales gilde var det ikke engang nok at ødelægge de fremmedes, de lod også deres afsindige vrede gå ud over den kongelige møntmester«. (Saxos Danmarkshistorie XIV 21,1 – Peter Zeebergs oversættelse.)
Det var naturligvis mest i byerne, at sådanne fremmede slog
sig ned, da de ofte kom som købmænd eller håndværkere. Det er i øvrigt ikke ny
viden, at der var sådanne fremmede i de danske byer, men længe har man ikke
beskæftiget sig så meget med emnet, hvilket måske har været medvirkende til, at
den antagelse, at man ikke tænkte nationalt eller etnisk i før-moderne tid, har
kunnet udbrede sig.
Men nu er der et stort forskningsarbejde i gang med hjemsted
på Moesgaard Museum ved Aarhus, hvilket Weekendavisens
sektion ’Ideer’ for nogle måneder siden bragte en spændende artikel om
(’Naboens diskrete charme’ af Morten Beiter i #07 2016). Projektet (der
mærkeligt nok ikke har et dansk navn) skal undersøge de fremmede i byer i Danmark
(og en enkelt i Sverige) i tidsrummet 1450-1650. På trods af den noget
politiserede beskrivelse af projektet – hvis formål er at genoprette balancen i
vore dages debat om de fremmede i Danmark ved en indsigt i forholdet mellem
danske og udlændinge i Danmark i nævnte tidsrum – er projektet ganske seriøst
og vil efter alt at dømme blive et stort skridt fremad også for forskningen i
nationalitet i før-moderne og tidlig-moderne tid.
 |
| Prospekt over Helsingør og Kronborg (og Øresund og Skåne) fra Georg Brauns og Frans Hogenbergs Civitates Orbis Terrarum i seks bind, udgivet fra 1572 til 1617. (Billedet her er lånt fra Wikipedias opslag 'Kronborg'.) |
