Sankthansaften har altid indtaget en ganske særlig stilling i årets løb hos os; ofte kaldtes natten midsommernat, hvilket viser, at mange af de skikke og forestillinger, der knytter sig hertil, ikke så meget er knyttet til den hellige Hans eller Jon (Johannes den Døber), som til selve årstiden.
Midsommernatten er fuld af kogleri, og den, der vil nå alt det, der kan gøres på denne nat, får travlt.
Først og fremmest er der jo sankthansbålet, som må være en af vore ældste, endnu levende folkeskikke. Biskop Erik Pontoppidan i Bergen opregnede i 1736 i sit skrift Fejekost disse blus blandt al den hedenskab, der skulle udfejes: "Vi komme nu til andre Levninger af Hedenskab, som desværre ere højst gangbare iblandt vore Landsmænd, idet de Aftener, som gaa forud for Valborgsdag og Sanct Hansdag, dels paa Bakkernes Toppe, dels ved Søer og Kilder aabenbare et Skuespil af gækkende Blus og af Almuesfolk, der opføre Ringdanse omkring det kære Syn af dette nye Vesuv og tage sig andet Narreværk til".
Bål og dans hører sankthansaften til og har tilsyneladende altid gjort det. Og det er naturligvis ikke kun menneskene, der danser, for netop denne nat var vætter, underjordiske og troldtøj på spil, og de dansede også, mente man; således mente præsten i Indslev på Fyn i 1623, at de spor, der sås på Dansehøjen om morgenen, meget vel kunne være trådt sankthansnat af troldfolk eller bjergfolk - eller måske bare "papister", altså folk der levede efter gamle, angiveligt katolske skikke, dvs. alle jævne folk.
 |
| Johannes Døberens hoved på fadet; fra Ørslev kirke på Sjælland. I den katolske tid bar en munk hver sankthansaften dette fad ud til Skt. Hans kilde i sognet. |
Men også kildefærd hører sankthansaften til. Man søgte helligkilderne, der i denne nat mentes at besidde endnu større kraft end vanligt. Især var sankt Hans' kilder naturligvis særligt søgte. Man pyntede flere steder kilderne, der festedes, og nogle steder opstod ligefrem kildemarkeder - sådan begyndte al den hurlumhej på Dyrehavsbakken, ved Kirsten Piils Kilde.
Og skulle man også nå at samle urter, hvis kraft var særlig på denne nat, havde man nok at se til - især når man samtidig måtte vare sig for de hekse, der var ude denne nat med kurs mod Bloksbjerg, Hekkenfeld eller Tromskirke. Men holdt man sig ved bålet, var der ingen fare.
